2012
Ses bedst i browseren på din pc eller mac.

20 Forsamlingshuse fra Svendborg området udkommer nu i papirform

Svendborg Kommue har lavet et katalog der beskriver 20 Forsamlingshuse i kommuen, så du kan finde det Forsamlingshuse du skal bruge. Her er Pressemeddelelsen Svendborg Kommue her sendt ud i anledningen af udgivningen.

Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg vil booke Egense forsamlingshus?
Hvad koster det at leje Bjerreby forsamlingshus til mit svendegilde?
Er scenen stor nok til vores 14 mands store sambaorkester?

De spørgsmål kan man søge svar på i et helt nyt katalog, med beskrivelser af samtlige forsamlingshuse i kommunen, som udkommer 1. juli.

”Selv om man måske aldrig har brugt et forsamlingshus, så kan man blive inspireret til at holde sin barnedåb dér, når man ser kataloget,” forklarer Steen Jørgensen, som er medlem af Forsamlingshusudvalgets Forretningsudvalg, Formand for Gudbjerg Forsamlingshus og har været med til at lave kataloget.

For når der skal være fest, eller andre arrangementer, så har Svendborg Kommune og Forsamlingshusudvalget gjort det lettere at overskue de 20 forsamlingshuse i Svendborg Kommune.

Det er første gang forsamlingshusene udgiver et samlet katalog, hvor man kan se de vigtigste detaljer om husene.

Samtidig giver kataloget et overblik over, hvilke spændende og inspirerende arrangementer, som foregår i de lokale forsamlingshuse i løbet af året.

På den måde kan brugerne holde sig opdaterede på, hvad der foregår i nærmiljøet.

”Jeg møder borgere, som bliver helt overraskede over at høre, at der stadig findes levende forsamlingshuse, og at de ikke for længst er lukkede,” siger Steen Jørgensen fra Forsamlingshusudvalget.

Han er rigtig glad for at vise, at der er gode og aktive forsamlingshuse: ”Med kataloget kan vi profilere os og gøre opmærksom på, at der stadig er levende forsamlingshuse,” siger han.

Forsamlingshusudvalget samarbejder om andet end et katalog.

Siden udvalget så dagens lys, har man taget initiativ til flere spændende projekter.

Blandt andet har forsamlingshusene haft succes med et såkaldt æbleprojekt, hvor man har samlet æbler ind lokalt og presset dem til most i samarbejde med Gårdmosteriet i Hesselager. 

Æblemosten sælges på Svendborg Havn i forbindelse med det årlige Æbleræs, hvor man kan møde repræsentanter fra Forsamlingshusudvalget. Projektet fortsætter i år.

Udvalget var desuden meget involveret i udviklingen af Baggårdsteatrets forestilling ”Forsamlingshuset”, som blev opført i næsten alle forsamlingshusene med stor succes. Forestillingen er også på Baggårdsteatrets program i efteråret 2012

Forsamlingshusenes nye kataloget udkommer den 1. juli og vil ligge på biblioteker og andre offentlige steder.
Fremover kommer kataloget på gaden omkring årsskiftet.
 


 

kategorier