2012
Ses bedst i browseren på din pc eller mac.

Nu kan du købe ØL fra Pladderballe Bryghus over hele landet

 

 Monrad & Rislund har lavet deres egen ØL og deres dryghus hedder Pladderballe Bryghus, det kan nu købes i alle COOP DANMARK butikker i danmark. her ned under kan du læse om bryghuset og hvordan ØLerne er blevet til. alt tekst her nedeunder er taget fra pladderballebryghus.dk hvor de fortæller på deres egen måde om ØLen

HER KØBES ØLLET FRA PLADDERBALLE BRYGHUS

Een ting er at lave godt øl, noget andet er, at få det ud til det tørstige folk. Transport, håndtering, logistik og hvad de hedder - alle disse lavpraktiske ting, som er nødvendige for at bringe øllet fra gær til gane, er som regel omkostningstunge for småbryggerier, der typisk kun skal have mindre mængder øl bragt i vej. Distancen til kunden er den samme...

Stor var glæden derfor - ikke alene på Pladderballe Bryghus, men tillige i Pladderballe Handelsstandsforening, på rådhuset og overalt i kredse, som værdsætter initiativ og virkelyst og har byens foretagsomhed på hjerte - da det lykkedes et medlem af bryghusets bestyrelse at lande en distributionsaftale med COOP DANMARK, som bekendt med rod i den allerfineste danske andelstradition!

 

Som altid er denne slags aftaler på allerhøjeste niveau - af hensyn til misundelige konkurrenter og forretningshemmeligheder - i al almindelighed omgærdet af stor diskretion. Men vi kan røbe, at vor udsendte fra bryghuset og COOP's chefforhandler ikke er logebrødre eller har mødt hinanden på golfbanen, ligesom der heller ikke har kunnet dokumenteres seksuelle relationer dem imellem. Som det er tilfældet i Pladderballe Bryghus' kobberkedler, så var kemien bare go'...
 
Det skal alle elskere af godt øl være glade for! Det betyder nemlig, at MONRAD & RISLUND CLASSIC PILSNER, KALAPØJSER, BRODTGAARD BASEMENT RESERVE og KAKERLAKPULER er gjort tilgængelige i hele Danmark. Det gode øl fra Pladderballe Bryghus kan købes i landets fjerneste afkroge! I DAGLI´BRUGSEN, i SUPERBRUGSEN og i KVICKLY. Diskret nøjes vi med at hilse dette fantastiske faktum velkommen, med et hviskende

Historien om Pladderballe Bryghus' tilblivelse

"Øl blev opdaget ved et uhe

ld. Uheldet bestod i, at det ikke blev opdaget noget før", siger Monrad & Rislund.

D'herrer Monrad & Rislund har i tidens løb sagt mange kloge ting om øl. De har sunget om øl. I 1986 udgav de sågar en plade om øl; "Øl er Gud". I 2012 er de gået et skridt videre, idet de lægger navne til fire helt n

ye øl, brygget på Pladderballe Bryghus. Med deres gode navne og næsten lige så gode rygte, garanterer de ølnydelse i særklasse.

Men lad os lige gå tilbage i tiden og se, hvordan det hele startede.I 2006 fik John Serritzlev den idé at lade det hedengangne "Næstved Bryggerierne Føniks", som bryggede godt øl til de lokale tilbage i starten af

1900 tallet og frem til 1955, genopstå på samme måde som fuglen af samme navn i tidernes morgen genopstod af asken. I flere år har Næstved Bryggeriet nu leveret kvalitetsøl til en lang række sjællandske dagligvarebutikker og restauranter under sloganet "Den gode smag er tilbage". Brygmesteren bag den gode smag hedder Alexander Fritz. I 2011 modtog han de Danske Ølentuiasters årlige regionale ølpris, blandt andet for at "have været med til at udvide og flytte den gængse opfattelse af, hvad godt øl er."

Med i kredsen af lokale tilh

ængere af godt øl i Næstved er også Martin Bo Petersen, som er en "sværvægter" indenfor viden om øl. Udover at være ølfan er han en inkarneret Monrad & Rislund fan, og har været en trofast gæst ved deres koncerter gennem mange år.

Hvor Monrad & Rislund-holdet generelt holder meget af øl, så er Martin en decideret aficionado. Spørg ham om

fx. bryggerier fra Stillehavet, og han kan levere en stribe navne på bryggerier i dette område og tilmed oplyse, hvordan de smager.

Da øl som bekendt også har fyldt meget i Monrad & Rislunds spøjse univers, fik Martin for et par år siden den oplagte idé, at de to herrer skulle starte deres eget fantom bryghus, der skulle høre under Bryggeriet Føniks, og naturligvis hedde Pladderballe Bryghus. Monrad & Rislund fandt umiddelbart tanken sjov, men mente, det var et luftkastel.

Ventetiden fra Martin

lancerede idéen om "Pladderballe Bryghus", og til den blev realiseret, var lang. Martin måtte vente tålmodigt, før han fik medvind. Først da Monrad & Rislund havde tænkt sig om, havde prøve-smagt produkter fra Næstved Bryggeriet Føniks, og John Serritzlev for alvor kom på banen, blev det nye bryghus til en realitet.

Mange vil sikkert genkende navnene på de første fire øl på markedet fra Pladderballe Bryghus; Kakerlakpuler, Kalapøjser, Brodtgaard

Basement Classic & Monrad Rislund Classic.

Pladderballes ølflasker har en QR kode, som du kan scanne med din smartphone. Hvad der sker, og hvem du møder på dit display, vil Monrad & Rislund og deres kapelmester Øjvind Ougaard ikke afsløre på forhånd. Men de pointerer, at de vil gøre deres til, at du er i godt selskab, når du nyder en øl fra Pladderballe Bryghus.

 

Monrad & Rislund Classic Pilsner

Alc. 5,3 % Vol. Undergæret øl (Se stor etiket her)

Classic Pilsner fra Pladderballe Bryghus er en herlig frisk pilsner. Der er brugt lidt hvedemalt for at give karakter og godt skum. Den flotte farve samt karamelnoterne, kommer fra Caramel-malten. Humlebitterheden er moderat. Man fornemmer den friske humle, men den er ikke dominerende. Øllen er håndbrygget på ”gammeldaws” maner. Den er ufiltreret, upasteuriseret og er eftergæret på flasken. Der vil derfor forekomme bundfald.

Monrad & Rislund, dvs Jan Monrad (f. 1951) og Søren Rislund (f. 1950) kan med rette betragtes som grundlæggere af Pladderballe. Pladderballe by med tilhørende borgere og samfund og oplandet Væmmelse, Nørremark og Ubehage blev skabt fra 1976 og fremefter som ramme for en satirisk radiosendeflade i det af Danmarks Radio ugentligt producerede magasinprogram ”Fredagsåbent”. Det var til dette program Monrad & Rislund producerede ”Fredagsavisen" og udviklingen af et til Pladderballe hørende persongalleri (som aldrig siden standsede) tog sin begyndelse.

Radioudsendelserne ophørte omkring 1981, men da havde Monrad & Rislund allerede taget de første figurer med sig ud på de danske underholdningsscener, og således tilnærmet dem til det såkaldte ”virkelige liv.”  Blandt disse meget tidlige Pladderballe-borgere sås bla grosserer Aage Brodtgaard og parcellist Henriksen, der begge var indvandret fra hhv Lyngby og Ølby Lyng. Siden er mange snese nye borgere ført i folkeregisteret på Pladderballe Rådhus, ligesom hundreder af virkelige personer i forskellige sammenhænge har gæstet byen eller virket dér i specifikke sammenhænge, når det har været påkrævet. Hele dette leben har Monrad & Rislund dokumenteret på deres mange udgivelser (LP/MC/CD/Video/DVD) gennem mere end 37 år... – og så må det jo nok være rigtigt...

Kalapøjser - Lige til at drikke

Alc. Vol. 5,5 % Vol. Brown Ale. Overgæret ale (Se stor etiket her)

Kalapøjser fra Pladderballe Bryghus, er en traditionel Brown ale..  Det er en sødmefuld øltype med store mængder af caramel-malt.  Humlebitterheden er moderat.  Kalapøjser nydes erfaringsmæssigt i lige stort omfang af mænd og damer. Øllen er håndbrygget på ”gammeldaws” maner.  Den er ufiltreret, upasteuriseret og er eftergæret på flasken.  Der vil derfor forekomme bundfald.

Vi hører første gang om en Kalapøjser i ”Ovre i slikker'n" fra bogen sorte sketchs, der udkom i 1985. Det er en sketch, der udspiller sig i Slikmutters konfektureudsalg, hvor en mindreårig kunde er inde for at snolde. Kalapøjseren optræder uspecificeret som værende en del af de indkøbte varer, der alle er kendetegnet ved sære navne.

I 1988 optages sketchen ”Radioteatret” som opfører Bjarlkram Rodaz' enakter ”Ovre i døgneren”, der viser sig at rumme elementer af "Ovre i slikker'n”, men nu med Mogens og Hansemann Luchter i rollerne som hhv kunden og kioskindehaveren. I den mellemliggende tid har en Kalapøjser materialiseret sig i hånden på Mogens, og det viser sig, at der er tale om et 17,5 cm langt stykke krydsarmeret, grøn semi rigid standardhaveslange, som i den ene ende er blevet påmonteret en lille gul festballon. Såfremt man, ved at benytte haveslangestumpen som tilgang, med munden opblæser festballonen med ca. 3/4 liter

 

udåndingsluft og derefter pludseligt slipper med læberne, vil ballonen evakueres retur ud gennem haveslangestumpen og udløse et meget irriterende lydende karakteristik smæld. Der er således ikke tale om slik i gængs forstand, men snarere om et lille stykke primitivt legetøj, hvis anvendelse ikke kan forklares indenfor rammerne af sund fornuft. Dog synes Kalapøjseren at være beslægtet med den såkaldte direktørskrue, Piet Heins superæg og tilsvarende afstressende ”fingereringskonstruktioner”, der i modsætning til Kalapøjseren kan anvendes mere diskret og ikke afgiver generende lyd til omverdenen.

Kalapøjseren har været forsøgt tillagt en positiv effekt i forbindelse med regulering af rygevaner, men det har dog ikke kunnet videnskabeligt eftervises. I 1989 sælges for så vidt vides eneste gang en seriefremstillet Kalapøjser i forbindelser med opførelsen af ”Odsherred skolekomedie”, der endda specificeres som værende ”en slags kalapøjserrevy”...

 

En Kalapøjser har nu i mere end et kvart århundrede haft til huse i Mogens´ kittellomme. Der er derfra Mogens fremdrager den og blæser i den, og det er på denne måde, Kalapøjseren er blevet kendt i hele verden.

Det er en vældig glæde, at begrebet Kalapøjser nu har valgt at materialiserer sig på ny, denne gang som en ekstraordinært god øl.

Brodtgaard Basement Reserve

Alc. 5,7 % Vol. IPA. India Pale Ale. Overgæret (Se stor etiket her)

Brodtgaard Basement Reserve, er en frisk ale som vi med gavmild hånd har tilsat såvel bitter- som aromahumle. Vi har også tørhumlet den, for at få smagen af den grønne og friske humleplante. En øl for humleelskere. Øllen er håndbrygget på ”gammeldaws” maner. Den er ufiltreret, upasteuriseret og er eftergæret på flasken. Der vil derfor forekomme bundfald.
 
Selvom Aage Brodtgaard stammede fra Lyngby, hvor han oprindeligt boede med hustruen Ellinor og var legetøjshandler og tillige virkede som grosserer inden for faget med import af bla Bimsetøj, blev han en af de mest folkekære Pladderballe-borgere. Det var som medvirkende i alverdens quizprogrammer, at Brodtgaard indskrev sig uvisnelig hæder, som en energisk og vidende gættemester. Det var langtfra altid Brodtgaard vandt gevinsterne, men med sit uvisnelige gå-på-mod og sin karakteristiske knitrende latter vandt han altid publikums hjerter - næsten ligegyldigt hvor tåbeligt han gebærdede sig.

Efter tiden på Danmarks Radio, udgaves i 1981 en række highlights fra karrieren på LP, hvor han vandt både en Tivolitur, en bondegård samt sit eget legetøj for til sidst at tabe det hele på gulvet. I 1989 medvirkede han under dæknavnet Palle Gulvballe i”Klar, klar, gæt” for derefter i 1990 at lægge hele verden ned i ”Lokkehjulet”med den åbenbart strippende ”Guggeligug-Bettina” i studiet. 

I 1994 indtraf et vendepunkt, idet Brodtgaard – formodentlig ufrivilligt - kom til at medvirke i radioudsendelsen ”Forvaltningen arbejder” og for åben mikrofon fik oprullet en række særdeles kreative regnskabsforhold bla vedrørende Herning Havnemøller. Således udstillet valgte Brodtgaard at simulere sin e

gen død i forbindelse med et flystyrt over det tidligere sovjetrepublik Satoverstyristan. Derefter iværksattes den stortanlagte statsmandsbegravelse, han havde vundet ved en tidligere lejlighed. Der opstod ubekræftede rygter om, at Brodtgaard skulle opholde sig i Sydamerika.

I 1995 optrådte Brodtgaard retrospektivt i reality/rejse/sex-programmet ”Rejs og knep” med den decideret underfrankerede Bibilone Meinertsen, hvorefter der var ro omkring hans person i 8 år. I 2003 cirkulerede en optagelse fra et overvågningskamea i Københavns Lufthavn i samlerkredse. Heri ses en Palle Gulvballe der opgiver at komme ind i landet efter diskussion med en arabiskfødt ansat i paspolitiet.

Det er indtil videre det sidste vi måske har set til Aage Brodtgaard - hvis det da var ham...(?)

Kakerlakpuler - velsmagende og styrkende

Alc. 6,8 % vol. Stout.  Overgæret ale (Se stor etiket her)

Kakerlakpuler fra Pladderballe Bryghus er en dejlig kraftig og fyldig stout. Her er ikke sparet på den hårdt ristede malt der giver den sorte farve og kaffenoter. Her er også anvendt caramel-malt. Kombinationen giver noter af karamel/lakrids. Øllen er håndbrygget på ”gammeldaws” maner. Den er ufiltreret, upasteuriseret og er eftergæret på flasken. Der vil derfor forekomme bundfald.

 

Kakerlakpuler er navnet på den mørkeste øl i Pladderballe Bryghus' produktportefølje, og navnet vidner om Monrad & Rislund's rolle som opfindere og sprogfornyere, som grænsesøgende filologer og lingvister i det ganske lille sprogområde, der udgøres af dansk. Ordet sås første gang i år 2000 som element i navnet på en på Damhuskroen opført Monrad & Rislund-forestilling betitlet ”Kakerlakpulere på afveje” – en overskrift, der jo kan dække over hvad-som-helst.

Om nogen endnu ikke af egen drift har afdækket begrebets betydning, kan vi fortælle, at en kakerlakpuler er en DOUBLE (eller for at blive indenfor en slags bryggeriterminologi TRIPLE) flueknepper - altså en person, som indtil det sygelige hænger sig rethaverisk og diskussionslystent i detaljer om hvad-som-helst, og som plagsomt advokerer retten til pedantisk at forfølge enhver petitesses korrekthed.

Trods delindholdet ”pule" kan ordet høres brugt af midaldrende og ældre kvinder i Politiken-segmentet, som før har gjort brug af netop ”flueknepper”, når de har villet forlene deres udtalelse med et gran af førtidspensionist-frivolitet. Kun sjældent høres dette segment gøre brug af ord som feks ”fisse” (måske efter 3 glas fredagsrødvin, ”narrefisse”) men aldrig ”udflåd" eller ”smatso” eller dét, der er værre (og det er ganske meget...).

 

Vi har valgt at lade den italienske musicus Bruno Falosso personificere vores Kakerlakpuler. Falosso har ved en række lejligheder gæstet Pladderballe som både kapelmester og musiker, og vi kender ham om nogen som altid kunstnerisk nidkær i detaljen, pedantisk perfektionistisk - en gennemrigtig kakerlakpuler, som vi oplever ham på den øllet ledsagende minifilm, hvor Falosso ses som den folklorist og accordionbetvinger, han også er. Vi almindelige gråmelerede hverdagsdanskere kan ikke høre fejlen, men i Falosso's sensitive kunstnerøre skurrer og kratter det; han spiller igen og igen indtil fejlen i partituret er erkendt og rettet... – perfektioneret af hans personlige konnotationer.

Det er i denne samme ånd øllet er brygget, og: DET SMAGER SATME GODT!!!

 

SE MERE PÅ pladderballebryghus.dk

 

 

Senste:

Et tilfældig indlæg:

Massiv TDC-nedbrud i ferieidyllen

022-07-2014 15:41:41 / 575

Read more

kategorier